
Danmarks eneste duranduran coverband spiller op til fest!
En koncert for duranies og andre musikglade mennesker. Hør en perlerække af alle de gode gamle hits samt en masse andre lækkerier fra 80´ernes største popband.
Fortællingen om den hårde fødsel
Det begyndte i de dage hvor sommmeren stod på sit højeste i 2002.
Undertegnede fik en ide han længe havde drømt... At danne et band der spillede det han elskede at høre og spille lufttrommer til - Duran Duran.
Det blev til et opslag på nettet hvor der blev søgt efter andre med samme lidenskab. Den umiddelbare reaktion kom hurtigt fra Michael på vokal, som med sin drengede charme kan swinge et mikrofon stativ, stort set på samme måde som Simon - hvis han nu gjorde det.
Band
Enhver begyndelse er svær, og det var ingen undtagelse med et Duran Duran jam projekt. Det blev til 3 mand i første omgang, men det gik i vasken efter kort tid. Lige sådan i anden og tredje omgang. På et tidspunkt begyndte det dog at ligne noget, med bassist, sang og undertegnede på trommer. Vi fik spillet en del gange i enten råkolde eller dampende varme øvecontainere rundt omrking i hovedstaden. Men vi blev til to igen og korthuset faldt sammen nok en gang.
Der skulle gå endnu 1½ år. Sommeren 2006, under 40 grader varm himmelstrøg, blev der taget fat i projektet igen og et nyt opslag blev sat op på nettet. Michael som blev erklæret sparringspartner, da hans tålmodigt har ventet på sidelinien i et par år, når det nu skulle være.
Desuden havde jeg besluttet mig for, at degradere mig selv fra trommerne til percussionist.
Uden de store forventninger til at det skulle lykkes denne gang, viste det sig trods alt at skulle give pote. En keyboard spiller, Jens, ledte efter folk til at spille covernumre med og han var manden vi sådan set savnet i de to første omgange. Men nu skulle det åbenbart være!
Efter en langsom start med en besætning på 5 mand, var der noget der ikke sad helt som det skulle og en 6. mand blev hevet ind på guitar. Desværre blev vi hurtigt igen degraderet til 4 da bassisten takkede af sammen med den daværende trommeslager.
Heldigvis har Jens en god vennekreds og vi fandt hurtigt frem til Jeppe på guitar og Bo på trommer i sidste ende. Det begyndte for alvor at ligne noget!
Efter endnu et opslag på nettet og to auditions fandt vi vores 6. mand på bas, Sam. En sammensætning der virker pefekt og bandet er komplet med dem som du kan finde her på siderne.
Ser du frem til at opleve os? Så ser vi frem til at optræde for dig!
Ønsker du at booke Duran Jam?
Brug kontaktformularen her |