
E-Street Jam
Har du nogensinde oplevet en koncert eller anden form for live-optræden med Bruce Springsteen and the E Street Band, så ved du at der sættes stor fokus på dynamik, energi og ikke mindst evnen til at komme ud over scenekanten. Musikken bliver pumpet ind i publikums blodårer, og hvad enten der leveres hårdt rockede slagere som ”Born in the USA”, ”Dancing in the dark” og ”Glory days” eller det er de mere melodiske sange som ”The river” og ”Tougher than the rest”, hersker der aldrig nogen tvivl om hvad filosofien er: At levere energisk livemusik som rammer selv de bagerste blandt publikum!!!!
Det er samme filosofi som E-Street Jam går ud fra. Og det er samme energi og dynamik som syder når E-Street Jam går på scenen og præsenterer en lang række af Bruce Springsteens største hits igennem tiderne.
Der er sat fokus på direkte overgang fra nummer til nummer, hvilket indvirker at intensiteten bevares optimalt under hele koncerten.
E-Street Jam består af 7 dygtige musikere der hver især forstår at sætte sit præg på musikken og energien. Og vigtigst af alt, har alle evnen til at fylde rigtigt meget, samtidig med at samspillet er sat i fokus.
På den måde opnår bandet i høj grad den nødvendige power og udstråling. Bandet er meget inspireret af forskellige live-oplevelser med Bruce Springsteen, hvilket gør helhedsindtrykket utrolig realistisk i forhold til målet: ”at være Danmarks første realistiske og ambitiøse bud på et Bruce Springsteen Jam Band”. ”Protest-sange” !! Ja, måske. Men også kærlighed, venskaber og nostalgi bliver berørt når sangene formes. Fortryllende tekster og fortryllende musik… mere klart kan det ikke siges !!!
E-Street Jam består af:
Ulrik Bjørneboe (Vocals, acu.guitar, harpe)
Henrik Christensen (Keys, backing vocals)
Michael Olsen (Drums)
Daniel Kristiansson (Bass)
Jonas Stenderup-Larsen (Guitar)
Niko Chalkias (Sax, percussion)
Sandra Profitlich (Backing vocals, percussion)
Ønsker du at booke dette band?
Brug kontaktformularen her
|